4.2 Kropssprog

Ud over at kommunikere verbalt sender vi en masse kommunikative signaler med vores kropssprog. Kropssprog er alle de signaler, et menneske udsender, eksempelvis ansigtsmimik, gestikuleren, kropsholdning, måden vi bevæger kroppen på, og hvor tæt vi går på folk. Disse signaler opfattes af andre, og medvirker til deres forståelse af vore meddelelser.

Vi kan benytte kropssproget bevidst til at skabe en god kontakt og et tillidsfuldt forhold til den ældre, vi kommunikerer og samarbejder med. Tilliden og den gode kontakt kommer af, at vi med kroppen sender signaler til den anden om, at vedkommende er o.k. og har vores respekt. Det kaldes at skabe rapport og opleves lige som det, vi betegner som „god kemi“. Rapport etableres ved at matche borgerens kropssprog eller dele af det. Det vil sige ved at spejle den måde, den ældre står eller sidder på, hovedstilling, mimik, måderne hænder og arme bruges på mv. Når vi matcher den ældre, og derved opnår vedkommendes tillid, er det nemmere at være uenige på det verbale plan, idet det verbale sprog og kropssproget tilsammen signalerer: ”Jeg er uenig i dine synspunkter, men jeg har respekt for dig som person.“

Kontakt os

Danmark Vietnam
Club 24 Club 24
Grundtvigs Sidevej 2, kl. Nha Trang
DK 1865 Frederiksberg Ho Chi Minh City
Denmark Vietnam
Tel.: +45 2422 8008 Tel.: +84 (0) 936 126 709
http://www.club24u.dk http://www.club24u.dk
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
CVR: 39394111
P-nr.: