Cannabis ”stofferne”


Cannabisplanten stammer fra Himalaya området.

De første beskrivelser, der findes om brugen af cannabis stammer fra ca. 3.000 B.C.
og stammer fra kinesiske optegnelser. Planten blev oprindeligt brugt i forbindelse med religiøse handlinger og efterhånden spredt i forbindelse med handel og det samkvem, der opstod mellem forskellige regioner.

I den forbindelse blev ”Silkevejen” en vigtig rute.

I dag er de vigtigste producentlande Tyrkiet, Irak, Afghanistan, Libanon, Pakistan, Mexico, USA, Marokko og Jamaica.

Cannabisplanten er en hårdfør græssort, som vokser i subtropiske og tørre klimaer.

Planten kan blive op til 5 m høj med en frisk grøn farve.

Cannabis-gruppen kan inddeles i

  • Marihuana
  • Hash
  • Cannabisolie
  • THC-olie


Det er stoffet THC, der frembringer rusen ved brug af Cannabis-”stofferne”.

Dette stof findes først og fremmest i topskuddene og i bladene.


Marihuana
Det første trin i fremstillingen af narkotika fra Cannabis-panten er Marihuana.
Det forgår ved, at man kværner og tørrer planten.
Indholdet af THC kan variere mellem 0 % og 2.5 %.


Hash
Dette stof frembringes ved en yderligere forædling af Marihuana.
Stoffet ses som regel som klumper eller kager, men sommetider også i form af pulver.
Indholdet af THC er som regel mellem 2-8 %.
Hash er som regel tilsat forskellige blandingsstoffer for at forøge mængden.
For at gøre massen blød tilsættes Mango-olie og for at få en hård masse tilsættes husstøv.



Cannabisolie
Det mest koncentrerede produkt af Cannabis er Cannabis-olie.
Blandingen har en behagelig duft og produceres hovedsageligt med smugling for øje, fordi den indeholder den største koncentration af det virksomme stof THC.
THC kan komme op på 10-60 %.


THC-olie
Dette er et relativt nyt produkt og en videreforædling af Cannabis-olien til et rent produkt med op til

100 % THC.
Olien er ikke vandopløselig, men binder sig til fedtvævet hos brugeren. Stoffet er derfor let at spore i kroppen lang tid efter sidste brug.


Rusen ved brug af Cannabis-stofferne
Ved brug af

  • Marihuana: 0,5-1,0 g.
  • Hash: 0,2-0,5 g.
  • Cannabis-olie: ganske få dråber


opleves en umotiveret glædesfølelse, livlighed og større snaksagelighed, ændrede sanseindtryk fra omgivelserne, nedsat kritisk evne, svækket indlæringsevne og hukommelse, langsomme reflekser og problemer med koordinationen.

Ved brug af større mængder indtræffer hallucinationer.

Sanseindtrykkene forstærkes, og der kan optræde forbigående tendenser af sindssygdom.
Andre effekter kan være sansebedrag, vrangforestillinger, paranoid, uro og angst. I enkelte tilfælde udvikles en schizofreni.


Skadesvirkninger


Skaderne ved brug af Cannabis-produkterne forekommer først efter ganske lang tids brug – også fordi – når der sammenlignes med andre narkotika - skal indtages en relativ høj dosis for at stoffet har en dødelig virkning.

Generelt kan det siges, at rygning af Cannabis medførere samme skader som tobaksrygning.
Dvs. øget hyppighed af betændelse i slimhinderne i luftvejene. Tjæren i Cannabis er stærkere end i tobak, og faren for kræft er derfor større.

Blodets evne til at transportere ilt svækkes og risikoen for hjerte-karsygdomme forøges.

Hormonbalancen bliver svækket og kan føre til misdannelser hos fostre, af sædcellerne og forstyrrelser i ægløsningen.

Generelt set svækkes immunforsvaret.

Der kan opleves mavesmerter, diare, kortåndethed, forstoppelse, ondt i halsen, hoste, hovedpine, kvalme, opkastninger, løbende næse, smerter i brystet og svimmelhed.

Ved jævnligt brug øges kroppens tolerance, og der skal indtages stadigt større mængder for at opnå samme virkning som tidligere.

Hvis brugen ophører fra den ene dag til den anden opstår abstinenser som søvnforstyrrelser, nedsat lyst til at spise, rastløshed, svedeture, kuldefornemmelser, kvalme, muskelkramper, rysteture, diare og mavekramper.

De fysiske abstinenser er relativt kortvarige – ca. 3 døgn, mens den psykiske afhængighed kan være langvarende.


Opiaterne


Opiumsvalmuen er dyrket så langt tilbage som 4.000 B.C. i Mellemøsten og planten er også siden da blevet brugt som både lægemiddel og rusmiddel.

I 1600-tallet fik briterne verdensmonopol på opiumshandel og byttede sig bl.a. til the mod opium med Kina.

Dette medførte et udbredt opiumsmisbrug i den kinesiske befolkning.

Opium dyrkes i dag hovedsageligt på Balkan, Tyrkiet, Afghanistan, Indien, Burma, Vietnam, Thailand, den sydlige del af Kina, Mellem- og Sydamerika.

Opiater kan inddeles i

  • Naturlige opiater: Opium, morfin, kodein
  • Halvsyntetiske opiater: Heroin
  • Syntetiske opiater: Petedin, Metadon, Ketogan
  • Opium

Opium fremstilles fra opiumsvalmuen. Det er en 1-årig plante, som er 70-100 cm høj med røde, hvide eller violette kronblade.

Planten har en omtrentlig rund frøkapsel, som kan give op til 0,06 g (60 ml) opium.
Der bruges ca. 17.000 valmuer for at fremstille 1 kg råopium.

Fremstillingen foregår ved at man efter afblomstringen snitter i frøkapslen og efter 12-15 timer skrabes den plantesaft, der er løbet ud, sammen.

Tørret plantesaft kaldes råopium, som er en brun/sort væske, der har en meget karakteristisk duft og smag.

Raffineret opium fås ved at male råopium, fjerne vandet for derefter at tilsætte vand. Denne opløsning varmes op og filtreres for at fjerne urenheder. Overflødig fugtighed fjernes ved yderligere opvarmning.

Raffineret opium er glinsende sort med den samme karakteristiske lugt og smag som i råopium.

Opium har nogle medicinske virkninger som smertestillende middel, som tilsætning i hostesaft og som medikament ved diare.

Hovedårsagen til at man dyrker opium er indholdet af alkaloider – først og fremmest morfin, der giver ”stoffet” dets narkotiske virkning.

Morfin
Indholdet af morfin i råopium varierer mellem 5 og 15 % afhængig af bl.a. vækstvilkår.

Det medfører, at der skal bruges 10 kg råopium for at udvinde 1 kg morfin.

Fra råopium får man heroinbase der er et hvidt/gult pulver. Denne forædlingsproces medfører en del forureninger, der gør, at pulveret får en brunlig farve næsten som kanel.

Morfinkoncentrationen i heroinbase ligger på mellem 60 og 90 %.

Morfinbase er ikke vandopløselig og derfor ikke egnet til injektion. For at kunne injicere tilsættes syre og blandingen varmes op. De hyppigst anvendte syrer er askorbinsyre, vinsyre eller citronsyre.

Morfiner er fremragende smertestilende stoffer, men har den ulempe, at de udvikler afhængighed.


Rusen ved brug af opiater
De, der har beskrevet rusen, siger, at det er en tilstand af generelt velbefindende, hvor der ikke opleves nogen form for ubehag eller smerte:

  • Bedøvende/smertestillende
  • ”Sjæleligt” velbefindende
  • Følelse af velvære
  • Sansebedrag og forandret virklighedsopfattelse
  • Svækket tids- og afstandsbedømmelse
  • Nedsatte kropsfunktioner
  • Tale- og bevægelsesbesvær og nedsat reaktionsevne
  • Overdosis kan være livstruende
  • Skadesvirkninger

Brugere af opiater har som regel brugt/misbrugt andre ”stoffer”, før de er blevet afhængige af heroin.

Skadesvirkningerne er stort set de samme, som man ser ved hash.

Heroin har en euforiserende og smertelindrende virkning.

Kroppen tåler kun små mængder, men tilpasser sig hurtigt.

Derfor er det vanskeligt at dosere den ”rigtige” mængde til enhver tid. Derfor forekommer overdosering relativt hyppigt.

Det er først og fremmest åndedrætsorganerne, der lammes.

På grund af kroppens lave tolerance overfor ”stoffet” aftager virkningen relativt hurtigt, og en stigende dosis er nødvendig for at opnå samme grad af rus.

Efter nogen tid er det ikke usædvanligt, at den afhængige bruger 10-15 doser af gangen – og afhængigheden udvikler sig hurtigt.

Abstinenssymptomer kan observeres efter 1 til 2 ugers brug.

Afhængigheden er både fysisk og psykisk.

Det er relativt enkelt at komme den fysiske afhængighed til livs, men den psykiske afhængighed er meget dominerende og vanskelig at ”kurere”.


Centralstimulerende stoffer

Kokain


Kokabusken vokser mange steder i verden.

De væsentligste producentlande er: Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru.

Kokabusken er en 1,5 m høj busk med gul/hvide blomster. Bladene, som indeholder op til 1 % kokain sammen med flere forskellige alkaloider, er aflange med karakteristiske striber, der løber parallelt med midtnerven. Bladene er mørkegrønne og bliver som regel op til 5 cm lange.

Kokain fremstilles ved at bladene tilsættes et ”løsningsmiddel” og kalk. Derfra fås kokopasta.

I Mellemamerika bruges den masse til rygning, men det er ikke sædvanlig i andre lande, hvor færdig forædlet kokain – kokainklorid – anvendes.


Amfetamin


Amfetamin er et syntetisk fremstillet ”stof”, der første gang blev produceret i 1887.

I løbet af de følgende 30 år blev amfetamin genstand for hele den medicinske verdens interesse, hvor man betragtede amfetamin som et nyt ”vidundermiddel”.

Den militære anvendelse af amfetamin – for at øge soldaternes udholdenhed – og den voksende medicinske anvendelse blev starte på amfetaminproblemets historie.



Skadesvirkninger

  • Forhøjet blodtryk
  • Hjertestop
  • Hjerneblødning
  • Paranoia
  • Aggressivitet
  • Psykoser


”Partydrugs”


Ecstasy/MDMA: Kan være dødelig. Hjernen svulmer op til en størrelse, der gør, at brugeren dør. Der ses også blodpropper og hjerneblødninger, der igen kan resultere i lammelser og talevanskeligheder. De psykiske bivirkninger er angst, depression og psykoser.

GHB/Flydende Ecstasy: Bedøvelsesmiddel, som kan være dødelig. Der findes ingen modgift.

PCB/”Englestøv”: Kan føre til blodpropper og hjerneblødning, som giver lammelser og talebesvær. De psykiske bivirkninger er aggressivitet, paranoid og psykotisk.

Dexofan: En hostemedicin som er hostestillende - ikke slimløsende. Dette kan være bekymrende, for når hosten blot undertrykkes effektivt - så siver bakterier og vira uhindret ned lungerne, hvor de som oftest fremkalder lungebetændelse.

Dexofan er et syntetisk opioid, og alle opioider bedøver og lammer hosterefleksen. Førhen brugte man stoffer som Kodein eller endog ren morfin til at behandle livstruende hoste. Men Dexofan bliv af sundhedsmyndighederne klassificeret som et relativt mildt opioid, som havde ringe potentiale som misbrugsmiddel. Dette er sandt i normale terapeutiske doser, men "hippier" og "beatsnicks" opdagede hurtigt andre "spændende" egenskaber ved stoffet. Ved indtagelse af så meget som 30 - 50 gange den anbefalede dosis, oplevede disse "eksperimentører" hvad de selv beskriver som en nærmest psykotisk oplevelse, som kan være overmåde lykkelige - for i det næste øjeblik at trække dig ned i det dybeste helvede.

Dybest set har myndighederne kendt til dette i årevis, Men nu starter der en udvikling: Myndighederne får øjnene op; så sent som i forrige måned blev Dexofan receptbelagt her i DK.