Forside

Forside

Detaljer

CLUB24 startede da en række ædru alkoholikere, pårørende til alkoholikere og mennesker med interesse for kemisk afhængighed i almindelighed satte sig sammen og stiftede foreningen, med henblik på - gennem arrangementer, foredrag mv. - at støtte mennesker i at leve et ”godt” ædru liv, og som et forum for udveksling af erfaringer til gavn for alle.

Foreningen tæller i dag flere hundrede medlemmer og medlemstilgangen er støt stigende. Foreningen støtter også Binh Minh BehandlingsCenter i Ho Chi Minh City i Vietnam, hvortil der er etableret enudvidelse i form af et Halvvejshus/Udslusningsfaciliteter, således at patienter med behov for et længerevarende ophold får mulighed for at kunne bo og fortsætte deres behandling, som også vil omfatte en socialiseringsproces. Til Halvvejshuset er der tilknyttet forskellige faciliteter, der forbereder patienten til at vende tilbage til ”det virkelige liv” med en god ballast. Udover en fortsættelse af 12-trins programmet er der fast undervisning i Engelsk og IT samt en række værksteder, der vil være relevante for at give patienterne nogle praktiske færdigheder, som efter al sandsynlighed vil forøge den enkeltes muligheder for efterfølgende at finde og kunne bestride et job.

CLUB24 har ligeledes startet to tilsvarende klubber i Ho Chi Minh City i forbindelse med Binh Minh Centeret og halvvejshuset, hvor klubberne har fået egne lokaler. Her kan tidligere patienter der har fuldendt en behandling på Binh Minh, samt pårørende til kemisk afhængige og mennesker med interesse for kemisk afhængighed i almindelighed, mødes på nøjagtig samme vilkår som det sker i Danmark.

Som medlemmer i Club 24 kan optages enkelt personer, virksomheder, institutioner osv.

Følg os på Facebook Du findes os også på Facebook !

   

Sponsorer  

   
© 2012 Club 24